Efterreaktioner på spontan hjemmefødsel

Nu er Buster rundet de 3 uger og støvet har lagt sig.
Han er blevet en integreret del af vores familie. En rigtig lille lækkerbisken♥

Fødslen har selvsagt givet en del omtale og der har været mange spørgsmål. Vi er endnu ikke helt igennem barselsbesøgene, men vi tager den med ro og nyder at have gæster fremfor at stresse.

Vi nyder at være blevet 4. Vi befinder os stadig i den berømte babyboble og jeg har ikke travl med at komme ud af den. Derfor også meget lidt liv her på domænet.
Jeg har hænderne fulde. Jo i første omgang med Buster, der kræver sin mor i de fleste timer i døgnet. Når han ikke gør, så helliger jeg min tid til Sylvester, der også skal have mor-tid og Jes, der får en smule kæreste-tid♥

 

Storebror
Sylvester var vores største bekymring. Dels pga. fødslen og den næroplevelse Sylvester fik, men også fordi han pludselig skal vænne sig til en ny rolle og til ikke længere at have sine forældres udelte opmærksomhed. Han er vant til meget opmærksomhed og er vant til at blive inddraget i vores liv og gøremål – så vi har arbejdet/arbejder hårdt på, at overgangen ikke skal blive alt for pinefuld.
Indtil videre går det meget godt. Sylvester har et par gange givet den meget gas når vi har haft gæster. Især, hvis opmærksomheden er for meget på Buster.
Men, vi har inddraget ham i pasningen og puslingen af Buster og kærligheden til ham er stor. Det er lidt en balance at beskytte og skærme Buster og samtidig give storebror lov til nærkontakt og plads til at være 4 år…..
Det må siges at være et andet liv Buster er født til end da Sylvester kom til verden. Konstant (hårdhændet) kærlig berøring og støj – men, det ruster ham vel også til verden og han er jo ikke den første lillebror i verden 😉

Far
Jes har fået meget ros og beundring for sin opgave som jordemor. Det er velfortjent, for det gjorde han sgu godt. Han er stolt af det og føler det slet ikke traumatisk eller grænseoverskridende. Han synes det er sejt og jeg er sikker på, at han føler det gør ham til endnu mere mand. Og far!
Jordemor-titlen er blevet et trumfkort, som han mener han kan spille i enhver situation for at få det sidste ord: “Nå, men jeg har selv taget imod min søn, slå den!”♥

Buster
Vores lille skrupskidende uhyre♥ Han er sød og mild og meget opmærksom.
Han lader sig ikke mærke med sin ankomst og har lige fra starten sovet godt – især om natten.
Efter fødslen tabte han sig til 3300 gram (ca. 7%), men efter at mælken løb til og amningen kom i gang, så er han nu en basse på 4400 gram og med runde kinder, dobbelthage og gode lårbasser.
Han er meget vågen om dagen og er en rigtig selskabs-papegøje.
Han er livlig og jeg kan faktisk genkende nogle af hans spjæt fra tiden i maven. Under graviditeten var Buster også meget livlig og jeg fik nogle seriøse spark.
Min frygt for, om der er kærlighed nok til to er gjort til skamme♥♥

Mor
Åh, jeg elsker det!
Skulle selvfølgelig lige sunde mig ovenpå fødslen. Jeg synes også det er fedt, at det blev Jes, der tog imod og jeg er lykkelig for at vi nu også har den oplevelse sammen, men jeg lagde jo krop til 🙂
Det har ikke været noget voldsomt eller krævende at komme ovenpå. Jeg skal (selvfølgelig) tabe mig, og det kræver noget arbejde at få maveflæsket til at trække sig sammen igen. Et arbejde, jeg ikke seriøst har taget hul på endnu. Men det gør jeg…..om lidt.. Ligesom jeg også for alvor kaster mig over bækkenbundsøvelserne…
Jeg har fået et par enkelte strækmærker – havde håbet at gå fri som sidst, men det er vel, hvad man må forvente, når man bliver SÅ stor, som jeg gjorde denne gang. Har tænkt mig, at slutte fred med min mor krop (diverse ar/mærker og hængebryster) 🙂

Efterveer
AAAAvvvvvv for satan! Jeg havde virkelig ikke regnet med, at det ville gøre SÅ ondt. Okay, jeg blev snydt for veerne inden fødslen, så måske er det bare for at naturen sikrer sig, at jeg at jeg får min andel.
Jeg havde ikke nogen efter at have født Sylvester men havde godt hørt, at det er noget, der oftest “rammer” flergangsfødende.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er hormonerne, der styrer showet. Det er skønt at amme, men hver gang Buster blev lagt til, snørede hele mit underliv sig sammen. Veerne kom også, når jeg blot havde øjenkontakt med Buster.
De er heldigvis ovre nu og varede kun en uges tid.

Amningen
Mælken løb til efter et par dage. Buster hang i brysterne konstant og det gjorde mega ondt!! Der kom sågar sår på brystvorterne og det var enormt pinefuldt. Heldigvis fik vi styr på brysterne, så vorterne kunne heles. Jeg havde i starten sovet med min BH samt indlæg, hvilket ikke havde givet tilstækkeligt luft til brysterne. Da jeg begyndte at sove uden, helede de op med det samme.
Jeg kunne til gengæld høre, at Buster trak meget luft med ind og jeg kunne mærke, at han suttede meget yderligt på vorten – hvilket også medvirkede til smerten.
Jeg forhørte mig hos sundhedsplejersken, der dog ikke kunne komme med et konkret råd i forhold til sutteteknik. Så jeg googlede (hurra for google – der går ikke én dag uden jeg slår noget op) “Hvordan lærer man baby korrekt sutteteknik” Jeg faldt over Baby Instituttet. Nogle jordemødre i en privat praksis, der har specialiseret sig inden for alt omkring graviditet, fødsel og amning. De holder til i Gentofte og giver rådgivning på timebasis.
Jeg skulle tilfældigvis på de kanter alligevel og bestilte en time hos dem. Det var givet mega godt ud. Nu kører amningen uden problemer og uden smerter 🙂 Helt klart en anbefaling værd – og jeg gør det helt for egen regning.

Alt i alt er vi kommet rigtig godt fra start. Vi begynder så småt at finde en rytme og livet med 2 børn giver mening. Jeg føler mig utrolig heldig og priviligeret. Vejen hertil har været lidt bumlet, men det har været det hele værd♥♥

Andet spændende for dig?

Jeg vil elske at få dit input

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 inputs

  • SVAR

    Nåhr, hvor han er fin!! ❤️

  • SVAR

    Det er bare det hele værd <3 Spændende at læse om jeres start, jeg er sikker på i om 10 år vil værdsætte den endnu mere – det er noget i har sammen!
    Apropos Busters (u)fredelige omgivelser med en spirrevip af en 4-årig til bror, så husker jeg specielt noget som sygeplejerskerne indprentede hos mig da Cornelia var meget lille i kuvøsen og sensitiv for lyd og uro – og jeg samtidig gerne ville have Olivia så meget med som muligt – at Buster netop allerede kender jer; jeres stemmer, energi og rytmer og er tryg ved dem fordi han har vokset sig frem iblandt dem. Nøj det giver en samhørighed at vide 🙂 Dejligt med skønne beretninger fra dig!

    • SVAR

      Tak for den søde kommentar
      Vi glæder os allerede til Busters konfirmation, hvor vi har en god historie
      Jeg kan se, at du har ret i at Buster er vant til os. Han er overraskende tålmodig med Sylvester ♥
      Kærlig hilsen Sandie