Fødselsberetning – For fuld udblæsning

HjemmefødselHjemmefødselLad mig starte med at sige, at Buster er født og alle har det godt – og traditionen tro, så gør vi alting på den dramatiske måde her hos os.

Buster kom til verden mandag d. 13. februar kl. 19.46. Han vejede 3.634 gram og målte 52 cm. ♥

Ja, der smuttede lige en uge – forstår det ikke, men livet foregår jo i en boble når man har en baby – og i øvrigt også en 4 årig, der ikke skal føle sig (alt for) overset. Vi har brugt ugen på at sunde os, lære Buster at kende og vise vidunderet frem til, i første omgang, den nærmeste familie.
Nu er vi ved at være klar til venner og verdenen udenfor.

Buster var (modsat jordemoderens forudsigelser) en standard baby – og det var så det, der var standard ved vores beretning….. Og lad mig her ved denne lejlighed advare dig. Hvis du er sart skal du ikke læse videre – historien er dog god, ufarlig og alt ender godt 🙂

Busters fødsel

Efter at have gået i mere end 3 uger fra mit første besøg på sygehuset, hvor jeg var overbevist om, at nu var det i gang og vi ville have Buster med under armen, når vi vendte hjem (snydt) og siden at have passeret termindato og have fået en tid til igangsætning torsdag d. 16. februar, ja så troede jeg sgu nærmest aldrig, at Buster ville komme.

Jeg har haft en del plukkeveer og generelt meget ondt i mit bækken. Kunne mærke, at Buster stod dybt. Men, det blev ved det. Indtil lørdag  eftermiddag, hvor jeg syntes at menstruationssmerterne tog lidt til, og der var tegnblødning. Hold da kæft, for første gang nogensinde, var jeg glad for at se blod i forbindelse med min graviditet. For det MÅTTE da betyde, at der var gang i noget. Snydt igen. Lørdag gik. Lørdag nat gik. Søndag gik. Søndag nat gik. Mandag gik….indtil sidst på eftermiddagen, hvor jeg begyndte at føle nogle mavekneb. Jeg havde ondt i maven og pres bagtil, så jeg tænkte at jeg trængte til at komme på toilettet. Men, jeg kunne ikke og jeg begyndte at komme i tvivl om, hvad der var hvad. Ville derfor tage en Microlax (væske, der sprøjtes op i endetarmen, for at tømme ud ved forstoppelse). Men sådan én havde vi ikke og eftersom kl. var over 18.00 var apotekerne lukkede. Vi undersøgte derfor muligheden for et døgnapotek. Der er ikke et i nærheden af, hvor vi bor og at køre 45 km. hver vej for at hente det, føltes også i overkanten.

Så vi kontakter min søster, der bor i centrum for at høre, om hun vil stikke i Føtex og se, om vi skulle være heldige, at de havde det i håndkøb. Det ville hun gøre – og er det ok, at jeg lige spiser aftensmad? Ja da, lortet løber jo ingen steder….

Men, så begynder der alligevel at ske noget. Jeg får veer!
Jeg har brugt penge på Smertefri Fødsel-kursusforløb og har trænet op til fødslen, så jeg vidste nok, hvordan jeg lige skulle klare sådan en lille ve… Nix, det virker overhovedet ikke. Veerne kommer fuldstændig uregelmæssigt. De varer længere end 1 min. og det strammer overhovedet ikke dér, hvor jeg har lært!!

Jeg bruger vejrtræknings-teknikken, men det føles helt forkert. Jeg får et par veer sådan, før det går op for mig, at jeg har presseveer og helt er sprunget udvidelses-veerne over.

Får givet min mand besked om at få tilkaldt min søster pr. omgående. Og ring til sygehuset og sig at vi kommer! Her beder vagthavende jordemoder om at tale med mig og hun får mig i røret. Lettere presset, for jeg fatter ikke en skid. Jeg fortæller hende, at jeg er ved at miste kontrollen, for jeg tror, jeg skal presse, men jeg har jo slet ikke udvidet mig og vandet er ikke gået…. Godt, skynd jer at komme herind. Og hvis der sker noget i bilen, så ringer I bare igen.

Det opkald gik ind hos vagthavende jordemoder kl. 19.36

Kl. 19.41 ringer min mand til sygehuset igen, for at sige, at vi ikke kommer og at de skal sende en ambulance

Kl. 19.43 ringer min mand igen til sygehuset og siger, at nu kan han se hovedet

Kl. 19.46 bliver Buster født hjemme på badeværelses-gulvet

Egentligt forløb det ret udramatisk. Naturens kræfter tager over og man handler på instinktet.

Det eneste, jeg i situationen var ked af, var, at Sylvester jo var hjemme og det lyder unægteligt ret skræmmende, når ens mor brøler sig igennem dét at presse noget, der føltes på størrelse med en kummefryser ud af underlivet.

I starten var Sylvester med på toilettet. Han kravlede på mig og holdt om mig og nussede mig, men da det tog til og alvoren gik op for os, blev han sat i stuen med Brandmand Sam for fuld styrke. Min mand løb så i pendulfart fra sin brølende kone til sin skræmte søn, der sad i stuen og holdt sig for ørerne.
Jeg lå på alle 4 på badeværelses-gulvet og forsøgte at styre mine udbrud, men det var fuldstændig umuligt. Og jeg brugte alle min kræfter på at gispe mig gennem veerne og ikke presse med. Så gik vandet. Splat, pjask udover gulvet. Men, så var der da hul igennem tænkte jeg.

Jes kommer ud og kan se, at det bliver i den stilling og lige dér, at han skal tage imod Buster. Han går altid med en lille lommekniv og fuldstændig iskold tager han den frem og skærer trusserne af mig 🙂
(Der kunne være andre situationer, hvor det ville have været sjovere, men jeg registrerer det og morer mig lidt over det – hvad der ikke morer mig er, at jeg ligger med fuldstændigt udspilet underliv og røvhul lige op i hovedet af min mand…..men, det er der ikke tid til at bekymre sig om ;-))

Efter hvad der virker som en evighed, men som i virkeligheden kun er få minutter, træder min søster ind af døren.
Da jeg hører hendes stemme kan jeg ikke holde det længere. Jeg skriger efter Jes at det er NU. Han skriger til min søster – du tager Sylvester.

Og da han endelig kommer ud og har tid til at koncentrere sig om mig, er hovedet halvvejs ude. Han har den vagthavende jordemoder i røret mens jeg gør arbejdet færdigt og presser Buster ud med sådan en fart, at Jes kun lige når at gribe ham og må holde fat i ham i det ene ben. Jeg kommer op at sidde.
Shit, der er blod og søle ud over det hele. Skæbnen ville, at jeg dagen før havde ryddet op i vores håndklæder, så der var lagt en stor stak fra til pudseklude. Dem har Jes spredt ud over gulvet og det tager det værste.

Buster begynder hurtigt at græde og kommer op på min mave. Navlestrengen er kort så han kan ikke nå helt op til mit bryst. Jordemoderen forsikre os om, at alt er som det skal være og at ambulancen er på vej.

Jes dækker det værste blod til og vi kalder på Sylvester og moster. De skal ud og se, at alle har det godt og at Buster er blevet født.
Så, trods den lidt barske optakt, så ser Sylvester sin lillebror da han var højst 3 minutter og gammel. Han fik også set navlestrengen (som vi har talt meget om i løbet af graviditeten)

Så kom ambulancen og det var fuldstændigt stille og roligt. Der var ingen panik og de rare ambulancemænd var tålmodige og gav sig god tid.

Jeg fik en enkelt ve mere og fødte moderkagen, som blev puttet i en frysepose, så den kunne medbringes til tjek på sygehuset.
Jes havde jo haft æren af at tage imod Buster, så jeg fik selv æren af at klippe navlestrengen. Fed oplevelse at frigøre sin baby.

Turen til sygehuset i ambulancen gik stille og roligt. Jeg fik konstant målt blodtryk. Det var lidt uoverskueligt, hvor meget blod jeg egentligt havde mistet under fødslen, så for at sikre, at det ikke var for meget blev jeg holdt under opsyn. Men alt ok.

På sygehuset blev moderkagen tjekket – alt ok
Så målte de lige igen mit blodtryk – perfekt
Så blev jeg undersøgt for bristninger – en hudafskrabning og en lille rift, men ikke behov for sting
Så blev min nedre ringmuskel tjekket – den virker!
Livmoderen havde allerede trukket sig fint sammen – så ingen sprøjte til mor
Vandladning – tjek

Så blev det Busters tur.
Han kunne sutte – tjek
Fin gane
Fint hoved – omend lidt aflangt af at have stået fast i bækkenet meget længe
Fin kulør
100% iltning af blodet
K-vitamin i låret – hold da kæft vi fandt ud af at han havde lyd 🙂

Så fik vi serveret rugbrød med frikadeller som fødselsdagsmiddag

Og efter ca 2 timer fik vi lov at tage hjem.

Og herfra startede så vores liv som familie på 4.
Det er helt vildt skønt. Sylvester elsker sin lillebror. Der er kys og kram i stride strømme.

Sylvester har ikke efterfølgende haft nogen nævneværdig reaktion på oplevelsen. Min søster havde debriefet ham så godt som muligt under og efter selve forløbet.
Vi har talt med ham om det flere gange. Han syntes naturligvis at det var lidt skræmmende, men omvendt, så så han jo ved selvsyn, at alle var ok meget kort tid efter.

Vi har forklaret ham, at alle damer siger sjove lyde når de føder. Det er bare ikke alle damer, der føder hjemme…
Men, Buster kunne ikke vente på at møde sin storebror, så han gad altså ikke bruge tid på at komme på sygehuset først. Den er købt – Sylvester har jo, ligesom resten af familien, ventet læææænge på Buster. Så det giver mening♥

Det har selvfølgelig været en vild oplevelse, men den var også god. Der var ingen drama og det er skønt at mærke naturens kræfter, når det gælder.
Man kan sige, at der ikke er noget overladt til mystikken her hos os længere… Jes har set mig med vrangen ud af – helt bogstaveligt. Han er heldigvis sej og stolt af sin titel som jordemoder. Men, der gik da lige et par dage før han jokede med det syn der havde mødt ham, da han kom ud og så sin baby halvvejs ude.

De fleste synes det er sejt (især af Jes) og spørger, om vi ikke blev bange. Det nåede vi ganske enkelt ikke. Situationen var ikke til at overveje om vi kunne eller ville. Vi skulle!
Det var meget følelsesladet i minutterne efter. Vi græd og grinede på samme tid. Det var så stort.
Vi er stolte over at have klaret det sammen og selvfølgelig gør det noget, når man har udført teamwork på så højt plan. Men jeg tror, at de fleste, der hører om en hjemme-styrt-fødsel, oplever det som en større bedrift, end vi egentligt føler det er.
Vi fik vores søn, der er sund og rask og en fødsel uden komplikationer. Det er det vigtigste♥♥♥♥

 

 

 

Andet spændende for dig?

Jeg vil elske at få dit input

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 inputs

  • SVAR

    Sikke en fantastisk fødselsberetning. Kæmpe stort tillykke. Kh Dorte

    • SVAR

      Tusind tak❤

  • SVAR

    Du er simpelthen for sej – super fed og mega ærlig læsning 😉

    • SVAR

      Tusind tak, søde
      Det var en stor oplevelse og man får det sådan lidt: Når jeg kunne klare det, så kan jeg klare hvad som helst

  • SVAR

    SIKKE dog en historie! Kæmpestort tillykke til jer alle! ❤️ – og må jeg tilføje, at jeg ELSKER kommentaren om, at storebror blev pacificeret med Brandmand Sam! Stort tillykke igen….

    • SVAR

      Tusind mange tak!
      Ja, sikke en omgang – men virkelig også en god oplevelse❤Brandmand Sam redder enhver situation