Om mig

Sandie

Jeg er 40 år og bor i Viborg (Midtjylland) med min mand Jes og mine sønner Sylvester og Buster. Vi bor på et dejligt landsted, hvor vi leger far, mor og børn.

Jeg har haft denne blog i mig i årevis. Har altid elsket at skrive og har altid formidlet budskaber – hvad enten det er på job eller mine personlige holdninger. Det er bare først nu jeg gør den tilgængelig for dig.

Bloggen er mit krydderi og min ventil!

Jeg vil underholde dig med alt dét, der rører sig – både ude i vores verden, men også inde i mig. Jeg vil give dig det råt for usødet.
Jeg er bestemt ikke sart og elsker når det hele får et pift af – ja hvad som helst – bare det ikke bliver for kedeligt!

Jeg elsker fest og farver og i særdeleshed et godt grin. Humor er min benzin og jeg kan altid finde på en kæk bemærkning og har altid let til smil/grin – også de upassende grineflip.

Jeg er en dulle! I ordets bedste forstand. Jeg er medlem af en dulleklub, hvor vi er 9 duller, der elsker at dresse os op og give den gas. Vi mødes et par gange om året og så er det om at komme af banen, hvis man synes at læbestift, stiletter, ”pæne” piger og alkohol er en dårlig cocktail.

Jeg er den moderne mor, der har helliget mig karrieren og først sent i livet fået barn. Egentligt ville jeg ikke have børn – jeg elskede det frie (arbejds)liv og spontane weekendrejser. Men, da jeg i 35 års fødselsdagsgave helt bogstaveligt fik et gavekort på et barn af min, på dét tidspunkt, kæreste, så slog jeg til og indløste det. Nøj for en gave.

Vi blev vores egen lille symbiose og det har været SÅ skønt (det meste af tiden i hvert fald). Vi har udviklet os til andre (og måske bedre) mennesker de sidste 4 år. Og nu er vi klar til at sætte en ny gren på vores families stamtræ. Men, den vej har indtil videre være temmelig bumlet.

Først en spontan abort og siden hen en sen-abort, der eftersom jeg var i 16. uge betød, at man ikke kan foretage en medicinsk eller kirurgisk abort. Fostret skal fødes…… Det har været mit livs værste oplevelse og medvirkede kraftigt til min livskrise.

Når livet går mig imod har jeg brug for handling. Jeg har brug for at træffe beslutninger og føle mig effektiv. Men jeg var handlingslammet og derfor udviklede krisen sig.

Jeg blev sygemeldt fra mit job og efter de første 3 ugers sygemelding var jeg klar igen. Troede jeg! Morgenen, hvor jeg skulle starte på job igen fik jeg et decideret angstanfald. Jeg rystede så meget på hænderne at jeg ikke kunne frisere mit hår.

Sygemeldingen blev forlænget og siden er jeg blev fyret. Jeg arbejder lige nu på at finde ud af hvordan jeg kommer tilbage til det, som mange kalder arbejdslivet – nogle kalder det hamsterhjulet……. Jeg skal lige først have en barsel og så går det løs igen.

Dérfor denne blog!!! Jeg har brug for at få alle mine tanker ud. Jeg har brug for din hjælp til at få det hele sat i perspektiv og jeg har brug for at bruge mig selv og min tid – fornuftigt.

Så kære læser af denne blog, følg mig og mine bedrifter, meld dig på banen med dine meninger og input, vær med til at skabe debat eller mor dig over alle de genstridigheder en (næsten) helt almindelig kvinde bliver udsat for i en (næsten) helt almindelig hverdag. Det vil gøre mig glad, hvis mine oplevelser kan hjælpe dig eller give dig blod på tanden til at prøve noget nyt.