Terminsdagen kom – og gik…

…og det gjorde så nu også endnu en dag….

Men Buster, han glimrer ved sit fravær….

Igår, torsdag d. 9. februar 2017 rundede jeg officiel termindsdato. Mange (inklusiv mig selv) havde sat deres penge på, at Buster ville komme før denne dag. Det gjorde han bare ikke.
Han kom heller ikke på selve dagen, og nu er jeg officielt gået over tiden.

Jeg har i dag (fredag) været til jordemoder. Da hun gav mig tiden i dag, for 14 dage siden, grinte jeg og sagde, at den kunne vi ligeså godt aflyse med det samme – hun var nu ikke så sikker, og endnu engang, fik fagkundskaben ret 🙂

I dag var meldingen: Alt ser overordentligt fint ud. Fin urin. Perfekt blodtryk. Regelmæssig hjertelyd. Rigeligt fostervand. En kampvægt på ca. 3800-3900 gram (altså Busters – jeg skal undlade at være præcis omkring min egen kampvægt, men den er ca. steget 13-14 kg siden undfangelse).

Jeg har fået en tid til igangsættelse på torsdag. Det vil jeg rigtig genre undgå, for jeg tror på kroppens egen klogskab. MEN, jeg er gammel (altså i den her sammenhæng) så det er ikke tilrådeligt, men dog vores egen beslutning.
Så aftalen er, at hvis ungen ikke er poppet på torsdag, så skal jeg til undersøgelse på sygehuset. Dels for at konstatere, at alt er ok (hjertelyd, liv, tilstrækkeligt fostervand etc.) og så selvfølgelig vægten – igen Busters, for han er jo ved at være en ordentlig krabat, og det kan få indflydelse på, om igangsættelsen er op over eller om vi strække den i et par dage. Hvis alt ellers er fint, så er det Jes´ og min beslutning, om vi vil strække tiden – max 2 dage ad gangen. Herefter kræver det en undersøgelse på sygehuset hver anden dag. OMG jeg håber han kommer inden torsdag, så vi ikke behøver at tage stilling til det….

Jeg har stadig ondt og fortsat MANGE plukkeveer. Men, der er liv og glade dage i vommen, og det er gode tegn, og det prøver jeg på at fokusere på som det vigtigste. Det er nemlig ved at være ret svært at koncentrere sig om ret meget andet end graviditetssmerter og forsinket fødsel. Men, det nytter jo ikke….. og fremskynder formentligt overhovedet ikke processen – måske nærmere tværtimod.
Så jeg leger, at jeg hviler i det og bare afventer…..who am I kidding??????

Jeg er, i forvejen, vel nok verdens mest utålmodigste (ja, dobbeltkonfekt) sjæl. Dette er en prøvelse af dimensioner.
Men, lige om lidt, meget snart, det kan ikke vare længe, så er han her. Buster the Boxer.
Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig til at holde ham i mine arme♥

Jeg er i øvrigt ikke den eneste herhjemme, der er utålmodig efterhånden. Ved dog ikke med sikkerhed, om de andres utålmodighed er størst grundet Buster eller min tilstand (forstå: mor er ikke til megen sjov) 😉

Andet spændende for dig?

Jeg vil elske at få dit input

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 inputs

  • SVAR

    Uhh, jeg er utrolig spændt på en follow up på det her!! ❤️

    • SVAR

      The Eagle has landed!!
      Ups, jeg er kommet lige lovlig langt bagefter med denne her føljeton – jeg er gået ind i min baby-boble❤️
      Har lige lagt nyt på bloggen.
      God læselyst og tak for din interesse og fordi du læser med❤️