Vaccination – For eller imod??

VaccineI går blev Buster blevet vaccineret. Av, det var synd for ham. Han lå ved brystet mens sygeplejersken først stak i den ene lårbasse og dernæst i den anden. Han tog det egentlig pænere end forventet – men ingen tvivl om, at det gjorde ondt, og at han blev overrasket over den behandling.
Dog ikke mere end han stak sygeplejersken et kæmpe smil umiddelbart efter – lykkelig uvidende om, at det var hende, der havde påført ham smerten – altså fysisk gennem sin handling.
For i virkeligheden er det jo Jes og jeg, der har valgt at påføre ham den smerte ved at træffe beslutningen om at lade ham vaccinere.
Men det har vi altså!

Den seneste tid har der været en ret stor debat omkring hvorvidt børn bør vaccineres eller ej.
Vi er da også bekymrede for bivirkninger – især de alvorlige, hvor det menes at børn er blevet hjerneskadet. Jeg kan slet ikke udholde tanken.
Desuden er jeg jo absolut tilhænger af, at man fylder så lidt “stads” i kroppen som muligt.

Men, alligevel er vi nået frem til, at risikoen er større ved ikke at vaccinere. Verden er blevet større – elle mindre, afhængigt af, hvordan man ser det – og sygdomme, som nærmest har været udryddet i Danmark, er ikke længere så sjældne.

Jeg vil, som alle andre forældre, gerne passe på mit barn. Jeg vil også gerne passe på andres børn. Vurderingen her har været at følge læger og forskeres anvisninger, der i øvrigt afliver myten om hjerneskader og andre alvorlige bivirkninger, og følge det danske vaccinationsprogram. Der argumenteres endda for, at visse sygdomme, i sin higen efter at finde en vært, bliver endnu stærkere – og dermed endnu farligere for den, der smittes. Det lyder logisk nok, synes jeg.

Da vi for 4 år siden fik Sylvester spurgte jeg min læge til råds. Han var ikke i tvivl. Lad ham vaccinere! Sygdommene er alvorlige og med – set i lyset af vores levestandard i Danmark – relativ høj dødelighed. Isærdeleshed mæslinger var han meget bekymret for, hvis den skulle ramme et u-vaccineret barn. Han nedskød ligeledes argumenter som hjerneskade som bivirkning. En vaccine er sygdommen sprøjtet ind i en kontrolleret mængde, og derfor kan man naturligvis få reaktioner, i form af utilpashed, feber og udslæt.

I min søgen efter argumentation for “for og imod”, er jeg kun faldet over videnskabelige “beviser” for og overbevisninger/holdninger imod. Det er eddermame svært!

Både Sylvester og med tiden også Buster går/skal gå i institution og skole, hvor der er mange børn og måske nationaliteter, og vores vurdering har været, at en enkelt dags bivirkninger er bedre en et sejt sygdomsforløb – med risiko for den utænkelige udgang..
Men det er vores vurdering. Andre har en anden tilgang.
Én ting er dog helt sikker: Alle forældre vil deres børn det bedste. Så uanset om man er for eller imod vaccine, så har de fleste en god grund.

Buster var ikke synderligt mærket af episoden eller vaccinen. Ingen feber eller udslæt. Han sov præcis ligeså godt som ham plejer – og han faldt i søvn med et smil på læben♥♥

 

Andet spændende for dig?

Jeg vil elske at få dit input

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 inputs

  • SVAR

    Rigtig godt indlæg
    selv fik jeg børne vacinerene i starten men ikke 12 års, fordi jeg fik kraftige bivirkning, både de normale og allergi ligne symptomer. Det sidste har en læge siden bekræftet er ganske logisk megen medicin og vacineres er enten bundet op på eller dyrket på preciseres de fødevare jeg har allergi for, ikke så mystisk jeg ofte bliver hønesyg af den slags ting. Kombineret med stor følsomhed skal jeg havde lidt (1/4 eller mindre) end normalt af medicin og være under observation ved vacine/ny medicin….
    Derfor vil jeg være meget forsigtig hvis jeg får børn.
    har dog meget imod når læger/forsker afviser bivirkninger, netop fordi de gjorde det over for mig, muligt de sjældne og kræver særlig modtagelighed… men hvis vacine er den eneste ting der logisk er sket ændret så kunne den havde noget med det at gøre, tænker lidt på hpv vacine, de ved ikke alt. Det gør ikke valget af vacine dårligt (ville som sagt nok selv vælge den) men det der skræmme mig er den manglende forståelse HVIS man får en slem bivirkning.
    glæder mig til den dag de måske kan dna teste efter hvilken medicin og vacine der passer til hvem.
    undskyld den lange kommentar du fik tankerne igang.

    • SVAR

      Først og fremmest tusind tak for din kommentar! Det gør ikke spor at den er lang At det satte dine tanker i gang gør mig bare glad, for det er jo præcis det bedste jeg kan opnå.
      Jeg er fuldkommen enig med dig i, at bivirkninger skal anerkendes og hvor ville det være fedt, hvis man kunne teste for det. Faktisk påbegyndte jeg selv HPV vaccinen, men færdiggjorde den ikke, da jeg selv fik bivirkninger. Der er meget at tage stilling til og især hvis man har børn. Og så skal du i din allergi-situation selvfølgelig passe godt på dig selv. Kh. Sandie