Vær velkommen 2018 – og så alligevel ikk…..

Jeg havde virkelig set frem til årsskiftet. Til et nyt år. Til et nyt kapitel. Til ja, et nyt liv.

Ikke fordi 2017 entydigt har været et dårligt år. Vi fik Buster og det er der ikke noget dårligt at sige om.

Men 2017 har på mange måder været sådan et overgangsår. Midt i noget. Ikke rigtigt færdig. Ikke rigtigt startet på noget nyt. Arbejsløs! Fremtid?

Og så har jeg haft travlt!

Travlt med min lille nye familie (og okay, det var mere end jeg havde regnet med at gå fra 3 til 4 familiemedlemmer eller rettere fra ét til to børn). Travlt med husbyggeri (og selvom jeg ikke som sådan bygger, så er det mig, der er projektlederen). Travlt med min fremtid (og pludselig var jeg selvstændig og havde arbejde OG gik i gang med en uddannelse).

2017 var det år, hvor jeg for første gang følte mig økonomisk usikker. Vores valg om, at min mand er hjemmegående har jo naturligvis en masse fordele, men jo også den ulempe, at han ikke har en indtægt. For første gang følte jeg et pres på mig.

Fordi vi fik baby i 2017 har det også været året, hvor jeg har måtte vælge en masse sociale ting fra. Dét har sgu gjort lidt ondt. Det koster på nogle venskabs-konti og det svier. Således blev 2017 også året, hvor jeg i princippet har været konstant omgivet af mennesker, men hvor jeg til tider har følt mig ensom.

Alt dette har selvfølgelig også indvirkning på vores ægteskab. Det har aldrig været i fare, men for første gang er vi løbet i fælden med ikke at få prioriteret hinanden. Man bliver lidt arbejdsfæller i stedet for ægtefæller. Det hader jeg! Virkelig hader!

Således opmuntret sprang jeg for fuld kraft ind i et nyt år.

Men 2018 har indtil videre ikke vist sig en skid bedre. Tværtimod!

Min moster blev syg og gik bort. Min mormor fik en blodprop og er igen syg og svækket, Sylvester har fået fjernet mandler og i den uge, hvor han rigtigt skulle hygges om hjemme med is og opmærksomhed, ja så bliver Buster fandme syg med rs virus og må også blive hjemme. Han måtte sågar en tur omkring sygehuset og har i en uge ikke fraviget sin mors favn i mere end et par minutter ad gangen. Jeg har ham på skødet når jeg går på toilet!!!

Jeg er bagud med arbejde og er ikke begyndt på min eksamensopgave endnu (eller jo, det var jeg – lå og skrev på telefonen og fik så i kampens hede og et af Busters hosteanfald ikke gemt….forfra…)

Jeg har lovet håndværkerne at jeg får vasket og imprægneret vores nye klinkegulv (for ja, fik endelig valgt nogle fede skifersten – det brugte vi vores sommerferie på…)
Og så selvfølgelig alt det andet – der følger med, når man starter virksomhed; hjemmeside, marketing, regnskab osv.

Men shit, jeg sidder fast i en feberramt baby. Og dårlig samvittighed overfor en storebror, der til gengæld får lov at komme i børnehave i et par timer i morgen ( efter eget ønske). Det er SÅ synd for ham, at han misser den mulighed at have mor og far lidt for sig selv. Han er heldigvis både klog og glad for lillebror, så han er ret forstående.

Jeg drukner langsomt – samtidig med, at jeg også føler mig heldig og privilegeret.

Hvilket giver mig en snert af dårlig samvittighed. Der er jo altid nogen, der har det værre.

Jeg har trods alt – og vigtigst af alt – min familie. Og jeg har en plan for fremtiden. Det bliver ikke nogen walk in the park, men det er ok, hvis det er sjovt.

Men hey, så må der fandme godt snart ske noget sjovt!

Jeg vil forsøge at genoptage bloggeriet lidt. Har stadig meget på hjertet og får om muligt endnu mindre tid. Men, der er jo sket en del siden sidst. Altså faktisk gode og spændende ting, som jeg gerne vil fortælle mere om. Gode mennesker og spændende projekter. Jeg skal bare lige holde fokus!

Heldigvis er der jo en del lagkage mellem alt det lort. OG man skal jo som bekendt ikke hænge med hovedet når man står i lort til halsen.

Godt nytår

Håber virkelig at du har fået et godt og solidt afsæt og er landet blødt og godt i 2018

Andet spændende for dig?

Jeg vil elske at få dit input

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *